RIF fodbold vinterturnering 2024
Af Purnima Ortved d. 4. februar 2024 kl. 13:22
Ramløse Fodbolds Vinter Cup 2024
Kære alle spillere og forældre,
Lørdag den 24. februar 2024 kl. 10:30-14:00 i Ramløse hallen afholdes Ramløse Fodbolds traditionelle Indendørs Vinter fodboldturnering.
Alle fodboldafdelingens hold er inviteret og alle spillerne vil blive blandet på tværs af årgange i to turneringer.
Der vil være en turnering for:
- Piger årgang 11-13, Drenge årgang 08-09 samt Drenge årgang 11-13
- Herre årgang 05-06, Seniorholdene, Veteraner og Gran Cru
Det koster 40,- DKK pr. spiller at deltage. Tilmelding sker via Ramløse Fodbolds mobilepay nummer 77148 - oplys Navn og årgang
OBS ! - Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 20. februar 2024 - OBS !
Stævnet starter kl. 10.30 med holdinddeling på banen. Sørg derfor for at være omklædt i god tid.
Der vil være præmier til holdene undervejs i kampene for gode præstationer, og stævnet krydres med musik og speak undervejs.
Vi håber, at alle spillere har lyst til at deltage i denne sjove fodbolddag samt, at vi ser rigtigt mange af vores trofaste forældre på lægterne.
Venlig hilsen
Ramløse fodboldbestyrelse