Vigtig information - info om bad efter kampe
Af Purnima Ortved d. 5. oktober 2022 kl. 09:40
Kære medlemmer
På baggrund af meddelelsen fra hallen om egenbetaling for bad grundet de høje energipriser, har vi i fodboldbestyrelsen besluttet, at klubben betaler hallen for at vores medlemmer kan bade efter kampene i resten af efterårsturneringen. Vi har også betalt for at vores modstandere kan tilbydes et bad hos os efter kamp. Trænerne bedes oplyse dette til modstanderholdene ved ankomst.
Dette gælder kun de resterende turneringskampe i efterårsturneringerne. Evt. bad efter træning afregner man stadig selv med hallen.
Vi håber med dette, at I alle vil fortsætte med at støtte op om fodboldafdelingen og vores dejlige hal.
Hilsen
Fodboldbestyrelsen