Ny Formand i Ramløse Fodbold

Af Betina Tonndorff d. 19. marts 2026 kl. 22:46

Kære alle medlemmer, trænere, forældre og frivillige.

Efter vores generalforsamling den 26. februar har jeg overtaget opgaven som formand for Ramløse Fodbold. Det er en opgave, jeg går til med stor glæde og respekt for det kæmpe arbejde, der allerede lægges i vores klub hver eneste dag.

For mig handler fodbold i Ramløse om meget mere end bare resultater på banen. Det handler om trivsel og fællesskab, som vi sammen bygger - på og udenfor banerne og i hallen, fra de mindste årgange, der måske sparker til en bold for første gang og helt op til vores ældste årgang, Grand Crü’erne.
 
Som lille lokal klub er der nok at se til for at alt skal lykkes – medlemmer, hold, baner, økonomi, kommunikation, sponsorer osv., - og jeg vil nu sammen med resten af vores dygtige bestyrelse arbejde for den videre udvikling af Ramløse Fodbold.

Vi håber på jeres opbakning og hjælp til at sikre at Ramløse Fodbold forbliver et sted, hvor:

* Glæden ved spillet er i centrum. Det skal være sjovt.
* Der er plads til alle, uanset ambitionsniveau. Vi er en breddeklub.
* Vi passer godt på vores medlemmer og frivillige. Og dem kan vi bruge nogle flere af!!

Til sidst skal lyde en kæmpestor tak til Jan Munk, som efter en prisværdig indsats igennem mange år nu giver formandsstafetten videre.

Jeg glæder mig utroligt meget til at møde jer alle på banerne i de kommende måneder.

Har I spørgsmål, ideer, gode råd eller blot ønsker at hjælpe vores lokale klub som træner, sponsor eller frivillig, er I naturligvis meget velkomne til at kontakte mig.

De bedste hilsner
Peter Sloth?

Formand, Ramløse Fodbold

Tlf.: 23 23 80 45
Mail: mailto:petersloth3@gmail.com

Udsendt til:
Gran Cru Veteran (Dan/Mikael)
Herre Veteran (+40år) (Leif/Peter)
Årgang 2008-2009 Drenge (Søren /William S)
Årgang 2011-2013 Piger (Morten/Theis)
Herre Senior (Mikkel/William)
Årgang 2011-2013 Drenge (Simon)
U6 - 4-6 år (Steven, Frank & William)
Trænere
Ingen kommentarer
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind her

Logger ind... vent et øjeblik!

waiting

Medlem login

Kodeord
Glemt kodeord?

Sponsorer

Kontingentbetaling:
Oplys navn og årgang ved betaling

MobilePay nr: 77148

Handelsbanken konto: 6490-2019666


Ramløse Fodbold (RIF) @ 2026
Kirsebærvej 21
3200 Helsinge
Tlf: 23238045
Kontakt os - Meld dig ind i klubben - Håndtering af personlige data (GDPR)